Skrivedysten 2015

Hvad er skrivedysten?

Skrivedysten er et gratis, online tilbud til dansklærere og elever i
grundskolen. For tredje år står boghandlen Saxo bag Skrivedysten. I
år er det i tæt samarbejde med Dansklærerforeningen.

Hvornår afvikles skrivedysten?

Den 1. september lyder startskuddet til Skrivedysten, som består af
skriveøvelser på film lavet af børne- og ungdomsforfatterne Kim
Langer og Camilla Wandahl. Filmene kan ses gratis på Skrivedystens
hjemmeside, www.saxo.com/side/skrivedysten.
Til skriveøvelserne er der også en lærerguide, der giver idéer
til, hvordan de kan bruges i den læringsmålstyrede
danskundervisning. Skrivedystens materialer retter sig i år mod to
forskellige forløb, der er tilpasset hhv. 5.-6. klasse og 7.-10.
klasse.

Hvad er målet med Skrivedysten?

Målet med skriveøvelserne er at inddrage eleverne i en kreativ
skriveproces for at øge læselyst, skriveglæde og
skrivefærdigheder. Øvelserne kan både bruges enkeltvis som indspark
i undervisningen, eller man kan vælge at bruge alle, f.eks. til et
temaforløb om novellearbejde eller kreativ skrivning.

Skrivedysten afsluttes med en landsdækkende novellekonkurrence. Her
kan eleverne afprøve og anvende alt det, de har lært og dyste med
elever landet over om at skrive den bedste novelle.

Hvornår kan novellerne indsendes?

Novellerne kan indsendes fra d. 2. november til d. 4. december,
hvorefter Kim Langer og Camilla Wandahl i samarbejde med en faglig
jury finder de to bedste noveller for både 5.-6. klasse og 7.-10.
klasse. Kim Langer og Camilla Wandahl skriver feedback til de bedste
noveller, som også vinder 4000 kr. til en klassefest!

Hvor kan jeg læse mere om Skrivedysten?

På Skrivedystens hjemmeside, www.skrivedysten.dk, kan man se
skriveøvelserne, læse mere om konceptet og tilmelde sig
nyhedsbrevet.


Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *