Microsoft Office Mix – PowerPoint på speed

Microsoft Office Mix logo

Microsofts entré på Flipped Learning scenen

Endelig kom Microsoft på banen med en god udvidelse til PowerPoint som gør det muligt at udvikle undervisningsmateriale til Flipped Learning også kaldet Flipped Classroom.

Udvidelsen kaldet Office Mix kræver en Office 365 eller Microsoft Office 2013 for at fungere. Desværre er der nogle begrænsninger på hvilke browsere indhold udviklet i Mix kan afvikle. Dette skyldes, jævnfør Microsoft, manglende understøttelse af h.264 videoformatet. Se listen over understøttede browsere.

Microsoft Office Mix i undervisningen

Fordelen ved Office Mix er, at du kan anvende allerede eksisterende Microsoft PowerPoint filer som du måtte have udarbejdet til din undervisning i forvejen til at udvikle interaktive online lektioner.

Udover en “almindelig Microsoft PowerPoint” del, så kan man også tilføje følgende til sin Microsoft PowerPoint fil:

  • Interaktive quiz’er
  • Skærmoptage med den indbyggede screenrecorder
  • Optage video eller lyd af dig selv
  • Optage dig selv som holder et foredrag
  • Som et værktøj hvori du kan skrive direkte i præsentationen som du ville have gjort på tavlen

Hvad er Microsoft Office Mix?

Her er to korte introduktionsvideor til hvad Office Mix indeholder:

Eksempler på undervisningsmateriale udviklet med Office Mix

På Microsofts side omkring Office Mix er der lavet et galleri over online lektioner lavet med Office Mix – gå eventuelt på opdagelse i galleriet og find inspiration.

Microsofts egen introduktion til Microsoft Office Mix

Selvfølgelig er Microsofts egen introduktion til Microsoft Office Mix lavet i… Office Mix ;)

Et længere eksempel på brug af Microsoft Office Mix

Herunder ser du et længere eksempel på anvendelse af Microsoft Office Mix.


Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *