Den interaktive netværksklasse – ITALC – gratis alternativ til NetOp school

Den interaktive netværksklasse – forstil dig følgende:

Du er lærer, instruktør, overvåger. Dit publikum – eleverne / kolleger – kan rent fysisk sidde foran dig i klassen, eller de kan sidde på biblioteket, kollegiet, kontorer eller afdelinger i den samme bygning, by eller et helt andet sted i verden.

Du har skiftet fra tavle til videoprojektor for blot at opdage, at det kræver mørklægning af lokalet, og at det gør det vanskeligt at se skærmen ordentligt fra den bageste række. Brug af tavle eller videoprojektor forhindrer derudover ikke publikum i at arbejde videre på deres computere i stedet for at lytte til din præsentation. Og hverken tavle eller projektor vil være til gavn, hvis dit publikum ikke sidder fysisk foran dig.

ITALC giver dig undervisningsværktøjer, der løser ovenstående problemer, og det er altid lige ved hånden, da det er installeret på hver enkelt computer.

ITALC er en programpakke, som forbinder din computer med dit publikums computere, og på den måde skabes der en interaktiv klasse på netværket. Du får derudover også en række effektive undervisningsværktøjer, f.eks. muligheden for at vise hele skærmen for hele klassen, overvåge klassens skærme og andre værktøjer, der hjælper med overvågning og styring af klassens aktivitet.

ITALC kan sammenlignes med det udmærkede program dansk producerede program NetOp School – forskellen er blot at ITALC er OpenSource og dermed “koster gratis”….


Share

6 comments for “Den interaktive netværksklasse – ITALC – gratis alternativ til NetOp school

  1. Svend Åge Brink Poulsen
    4. april 2010 at 21:56

    Så er programmet testet, og jeg er klar til at give en anmeldelse (sådan da). Testen er ikke vellykket, da computerne jeg kørte programmet på, ikke er af nyere dato. Jeg mener derfor ikke at programmet opførte sig helt som det burde, på nyere pc’er.
    Men jeg kan sige.
    Både lærer computeren og elev computerne, er nemt at installere.
    I brug har læreren et godt overblik over eleverne, og funktionerne er lige ved hånden, og det er let at gå til.

  2. Jørgen Hansen
    7. maj 2010 at 11:31

    Kan du ikke fortælle os lidt mere om dine konklusioner vedr. det krævede hardware.

    Hvad mener du med at “computerne ikke er af nyere dato” – og hvad var problemerne?

  3. Svend Åge Brink Poulsen
    9. maj 2010 at 22:16

    Hej Jørgen.

    Jeg har nu prøvet programmet lidt mere, og har lidt mere at tilføje.
    Programmets forside fungere rigtigt godt.
    Det har god oversigts funktion, hvor man let kan sætte alle de computere der har klienten installeret, op på en nem og overskuelig måde, delt op i evt. klasselokaler.
    Når computerne er sat op, vil man kunne se alle computernes skærmbilleder på en gang.
    Opdateringerne af de små skærme går fint, og man kan fint følge med i om en elev er på vildspor.
    Lad os nu sige at læreren vil være sikker på at eleverne ikke surfer på facebook, mens læreren fortæller nogle guldkorn.
    Læreren markere nu blot lokalet, og trykker på hængelåsen. Nu er alle elevcomputerne låst.
    Når læreren er færdig, trykker han bare igen på hængelåsen, og så har elever igen deres skærm.
    På samme måde fungere det, hvis læreren vil vise lærer skærmen ude på alle elev computerne.
    Ovenstående kan også gøres på en enkelt, eller enkelte computere.
    Hvis en elev har fundet et guldkorn, på elevens computer, som vil være værd at vise alle andre, kan denne elevs computer vises på alle andre skærme, mens eleven viser og fortæller.
    Det er lige efter bogen, hvis det virkede.
    Eksemplet med oversigts skærmbilledet fungerer, men det andet har ikke fungeret i mit klasselokale med 10 computere.
    Hvis jeg beder om at låse computerne i et lokale, sker det ikke nødvendigvis på dem alle. Og når låsen skal fjernes igen, er det ikke sikkert at dette slår igennem på alle.
    Så skal man til at bøvle med det, med enkelte elevers computere. Det er en træls afbrydelse af undervisningen.
    Der er også problemer med at vise lærer skærmbilledet på elev computerne.
    Det er ikke sikkert at alle får lærerens skærmbillede på deres computer, og for dem der for vist skærmbilledet, er opdaterings hastigheden ret ringe.
    Man forventer at skærmen bliver vist i real life, så man kan se hvad der sker, uden at det hakker, eller virker fastfrosset.
    det samme gælder, når en elev computer skal vises på alle computere.
    Jeg lavede en mindre test af programmet på 3 computere, inden jeg installerede det i klassen.
    Her kørte det fint uden opdaterings problemer. Men det var også på på nyt hardware (min. 2 GHZ. med min. 2 GB RAM), og på et 10/100 netværk.
    Der er meget stor forskel på hardwaren i mit klasselokale, men jeg gætter på at de ældste computere er på 1 GHZ. med 500 MB RAM. (alle computere har Windows XP)
    Jeg ved ikke hvordan netværket er bygget, eller hvor gammelt det er.
    Men er computerne er forbundet med en ældre 10 MB HUB, så kan der også være et problem her.

    Jeg mener ikke at programmet, på baggrund af mine oplevelser, skal skrinlægges, da det ser lovende ud, og fortjener en chance til.

    Jeg håber at du har fået svar på dine spørgsmål.

    Med venlig hilsen
    Svend Åge

  4. Holger
    22. juni 2010 at 22:49

    Har prøvet det også. Det har blot den fejl, at det ikke fungerer på netværk, hvor pc’erne får ny ip , når de logger på igen. Har ellers tænkt på at kunne bruge det til vores skole. Jeg har skrevet sammen med udvikleren. Han ville se på problemet. Det ville være en fordel, hvis det kunne gå på MAC-adressen i stedet. Den er jo uforanderlig. Spørgsmålet er jo om MAC adressen publiceres over et netværk.

  5. Holger
    22. juni 2010 at 22:50

    ps. Jeg taler om et trådløst netværk

  6. Anders
    26. august 2010 at 10:13

    Jeg har lige installeret Italic – resultat : min mus virker ikke mere.
    Ved restart fungerer musen igen. Lige indtil man klikker på Italic ikonet på skrivebordet.

    Nogle der har oplevet noget lignende.

    Musen er kablet.
    mvh Anders

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *